Cookies i teori og praksis | ||
Velkommen » Oversigt » Gruppen » Projektet » Teori » Praksis » Gæstebog » Op » Konklusion » Litteratur » Download » |
KonklusionCookies giver mange muligheder for web-sider på Internettet. Vi har i dette projekt beskæftiget os med at beskrive og vurdere cookies, muligheder og begrænsninger og praktisk brug i forbindelse med prototyper på en online butik og web tracking af en brugers færden på web-sider. Samtidig har vi med dette projekt forsøgt at skabe en online projektrapport på WWW - det er denne, du lęser nu. Dette projekt har givet os stor indsigt i cookies. Undervejs i vores projektforløb har vi lært meget og opdaget mere og mere brugbar information på Internettet, som giver ideer til mange nye og interessante problemstillinger. Vi har dog ikke kunnet beskæftige os med alle disse problemstillinger, som vi er stødt på undervejs i forløbet. Online butikkenVores prototype på en online butik har vist, at cookies kan være en hjælp til at lave en butik på nettet, men vi har også fundet ud af at det ikke er helt problemfrit. Som vi har beskrevet i afsnittet om sikkerhed er det muligt, at en cookie kan slettes fra harddisken. Det vil i Online Biksens tilfælde sige, at hvis man har nogle produkter liggende i indkøbskurven, vil de gå tabt, hvis den pågældende cookie bliver slettet. De personlige oplysninger vil også forsvinde. Alternativet til kun at benytte cookies er en underliggende relationel database, som opdateres, når en bruger identificeret via en cookie bestiller og betaler produkter. En underliggende database sikrer også, at udbyderen af en butik har komplet datakontrol. Nogle vil måske mene, at denne usikkerhed betyder, at vi skal tilbage til gamle dage, hvor brugeren indtastede sit password for at blive identificeret, men det er efter vores opfattelse forkert. Hvis udvikleren af de sider, der skal bruge cookies sørger for at overholde specifikationerne, vil cookien ikke bliver slettet, fordi der ikke sættes for mange cookies. Så er det kun brugeren og grænsen på 300 cookies i alt, der kan komme til at slette cookien. Alt i alt må vi konkludere, at cookies forbedrer brugervenligheden i en funktion som Online Biksen. Den optimale løsning er efter vores opfattelse, at cookies kun bruges til at gemme et entydigt ID-nummer, og resten af oplysningerne til brug for en butik så lægges på serveren. Web trackingVores prototype for web tracking viser, hvorledes overblik over ens web-sider kan skabes ved at gemme informationer for besøgte sider. Et CGI-program skrevet i PERL gemmer information i en flad tekstfil på serveren om klient-ID, web-side, antal besøg og sidste besøgstidspunkt, såfremt sidste besøgstidspunkt er mere end en time siden. Hver klient identificeres ved hjælp af en cookie placeret i klientens browser. Man kan derefter benytte tekstfilen med information om samtlige besøgende til at opstille diverse statistikker for besøgene på web-siderne. Dette har vi dog ikke implementeret, men det vil sagtens være muligt på baggrund af den registrerede information. Funktionaliteten i vores prototype på web tracking findes også i kommercielle programmer, som kan tracke besøg på web-sider. CookieTracker er et eksempel på et sådant program. Dette program er et modul til Apache web servere og et server plug-in til Netscape web servere. CookieTracker gemmer oplysninger om cookie-identificerede besøgere i server-loggen, så man med udgangspunkt i server-loggen kan udtrække statistik om ens web-sider. AnvendelseEt web-site kan hurtigt aflevere mange cookies til den enkelte klient, hvis et web-site både skal benytte brugernavn, tæller for sider og holde styr på andre informationer. Det er derfor et glimrende alternativ at implementere hele håndteringen af cookies via compressed cookies. Dermed kan man i princippet benytte lige så mange cookies, som man ønsker, og stadig kun fysisk lagre informationerne i een cookie. Cookies er glimrende til små ekstra-services så som tællere og identifikation af brugere. Men større ideer bør kodes ved brug af underliggende databaser. Kritik af litteraturEfterhånden som vi har lært om cookies, har vi fundet ud af, at mange af vores kilder til information bestemt ikke er klar over alle aspekter af cookies. Eksempelvis kan forfatterne bag Cookie Central ikke forstå indholdet af Microsoft Internet Explorers enkelte cookie-filer. De blander rundt i navn og værdi for en cookie og tilhørende data i cookie-filen. Det har lært os, at selv kilder, der virker pålidelige, er værd at kontrollere. Holdning til cookiesFrygten for cookies er efter vores mening stærkt overdrevet, men den opstår af uvidenhed, og det er berettiget, fordi det er svært for den almindelige bruger at sætte sig ind i princippet bag dem. Frygten næres af den senere tids omtale af forskellige sikkerhedshuller over Internet, som dog ikke har noget med cookies selv at gøre, men om browsernes evne til, eller mangel på samme, at afvikle serveres opgaver på brugerens computer. Dette projekt har hjulpet os til en god forståelse af cookies, og vi kan roligt sige, at det ikke er noget at være bekymret for. Men Internet er ikke anderledes end resten af verden, så man skal passe på med, hvad man oplyser. Det kræver kun almindelig fornuft ikke at oplyse privat information såsom kreditkortnummer og kode til andre. Det er ikke anderledes, end når man handler med VISA-kort i udenlandske forretninger - oplysningerne på kvitteringen er nok til at andre kan misbruge kortet, og derfor skal man beholde kvitteringen. Almindelig fornuft er tilstrækkeligt til, at man roligt kan færdes på Internet. Det er i hvert fald ikke cookies, man skal være bekymret for.
|
|
Til toppen | Sidst opdateret den
© 1997-2001 POTE [ Oversigt ] [ pote@g-b.dk ] [ webmaster@g-b.dk ] |