Gundtofte-Bruun Wiki > Main Web>TorbenGBPersonalizedMenu? >DreamHostUserGuide (04 Feb 2004, TorbenGB)EditAttach
Huh?!
This is a short user's guide for the DreamHost control panel that we use to maintain ErebAltor website. It's written in Danish only - sorry!

Indhold


Kontrolpanel

DreamHost har et kontrolpanel, hvorfra alting kan styres. Kontrolpanelet er nogenlunde selvforklarende, og i venstre side (under valgmulighederne) er der altid en liste over "hvordan gør jeg" spørgsmål om den aktuelle del af panelet.

Hvis du har et spørgsmål, kan du enten udforske listen, eller skrive til TorbenGB, eller prøve DreamHostKnowledgeBase eller DreamHostSupportForum. Muligheder er der nok af. Som udgangspunkt kan du jo spørge Torben, eller bare bede ham om at gøre det for dig smile

Log ind

Gå til https://panel.dreamhost.com og log ind med brugernavn og password som I har fået oplyst. Du kommer nu til startsiden for kontrolpanelet, men hvis du allerede én gang har været logget ind i kontrolpanelet, så bliver du genkendt og du ser straks det, som du sidst arbejdede med.

E-mail adresser

Man kan oprette et ubegrænset antal adresser. Det fikse er, at disse adresser ikke behøver at have en mailbox på erebaltor.dk – de kan også blot videresende til din nuværende mailbox. Det kan være fikst at have særlige erebaltor.dk-adresser til nogle folk eller formål, selv om vi i virkeligheden får posten videresendt til en eksisterende mailbox. Omvendt kan du også netop en mailbox, hvis du er træt af den du har nu, fx. Hotmail.

Tænk på en adresse som et dørskilt, og en mailbox som en brevsprække. Man kan sagtens have adskillige dørskilte på den samme brevsprække, sådan at man kan nøjes med at læse posten ét sted, selv om man har mange adresser.

Webmail

Hvis du har en mailbox (ikke blot en e-mail adresse) på erebaltor.dk, så kan du gå til http://webmail.erebaltor.dk og læse din post. Det fungerer på samme måde som alle andre slags webmail systemer såsom Hotmail.

Indstillinger for personlig mailbox

Hvis du har en mailbox (ikke blot en e-mail adresse) på erebaltor.dk, så kan du på http://mailboxes.erebaltor.dk ændre indstillinger for den, fx. skifte kodeord.

FTP, filoverførsel til og fra serveren

Det, vi nok får allermest brug for, er filoverførsel til og fra erebaltor.dk for at holde den opdateret. Det er faktisk ikke sværere end at åbne din InternetExplorer (eller et hvilket som helst FTP program) og skrive adressen ftp://ftp.erebaltor.dk. Du skal logge ind med det brugernavn og password, som du har fået. Så ser du et vindue med filer og mapper i, som du helt enkelt kan trække-og-slippe filer til og fra!

Hvis du har erfaring med mere avanceret brug af FTP, kan du naturligvis også alt dét. Men det kan altså gøres så nemt som herover.

Forum

Det gamle SnitzForum som vi brugte var baseret på et kodesprog der hedder ASP? . DreamHost understøtter desværre ikke ASP, så vi er nødt til at finde en anden løsning. Det er meget ærgerligt at vi ikke kan fortsætte med det eksisterende forum, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at bevare de 27 brugere og 766 indlæg, der var skrevet i det. Jeg er igang med at undersøge alternativer.

Det kan være at jeg opretter et splinternyt forum ret hurtigt, bare for at brugerne kan komme i gang igen. Vi vil jo helst være "nede" i så kort tid som muligt. Det bliver godt nok lidt indviklet at indsætte de tidligere indlæg, men vi må se hvordan det går.

...og sandelig om vi ikke fik et nyt forum meget hurtigt. Lad os håbe det bliver en stor succes!


Feedback?

Har du spørgsmål? Skriv til TorbenGB eller Klik her for at rette denne side! pencil


Topic revision: r4 - 04 Feb 2004 - 12:56:22 - TorbenGB
Main.DreamHostUserGuide moved from Main.DreamhostUserGuide on 04 Feb 2004 - 12:56 by TorbenGB - put it back
 
Copyright © 2008 the Gundtofte-Bruun family and contributing authors. All content is the property of the contributing authors unless where otherwise stated.